ST. ANNE'S HOMES
Kvindehjemmet
St. Anne’s Homes er et 105 år gammelt kvindehjem beliggende i Woodstock, tæt på centrale Cape Town. Stedet ledes i det daglige af Joy i tæt samarbejde med 11 andre ansatte og et skiftende antal lokale og nationale volontører. St. Anne’s har udviklet sig fra blot en hjem til også at være et skolingsprojekt ved at styrke kvindernes faglige kompetencer og reintegrere dem i det lokale samfund. Kvinderne accepteres på St. Anne’s i henhold til følgende kriterier. En kvinde skal være gravid, voldsramt eller hjemløs med barn/børn. Børnene skal være under 6 år gamle.
Kvinderne kommer fra mange forskellige baggrunde og henvises fra forskellige sociale institutioner i Cape Town. Der er et bredt netværk mellem andre kvindehjem og højere instanser, som muliggør at kvinder og børn effektivt kan skrives på venteliste samt ved behov for det flyttes rundt til forskellige hjem. Dette kan være gavnligt i forhold til de forskellige hjems kriterier, men også med hensyn til trusler på kvindernes liv. Kvinderne kommer ofte fra voldsramte samt alkoholiske hjem, hvor de kan blive nød til at flygte i frygt for deres egen og børns sikkerhed, men det kan også være et økonomisk anliggende, hvor økonomien ikke længere hænger sammen og familien smides på gaden. Som ikke-fraskilt single mor i Cape Town har man få rettigheder og bliver skrevet bagerst på venteliste til et nyt hjem samt bagerst i køen til andre offentlige ydelser. Kvinderne er ofte selv alkoholikere eller narkotikamisbrugere og mister derfor det eventuelle job de har og ender på gaden.
St. Anne’s er opdelt i forskellige beboelsessafdelinger.
”First stage homes ” er værelser som kan huse 12 kvinder og deres børn, som ellers ville ende på gaden. Kvinderne kan blive der i 4-6 måneder, hvor formålet er få dem tilbage på ret køl, styrke dem i deres kompetencer, skaffe dem arbejde og sørge for bolig inden afsked med At. Anne’s. For nogle kvinder er det også en tid, hvor de fuldfører deres graviditet og fødsel og lærer at tage vare på sig selv i moderrollen samt deres nyfødte barn.
”Second stage homes” er for kvinder som efter et velafsluttet firste stage ophold har fået job i lokalområdet og som tilbydes at bo til leje i maximum ét år. Der kan huses i alt 8 kvinder fordelt på to huse. Kvinderne skal betale en symbolsk husleje og er ellers i tæt kontakt med St. Anne’s personale og styrkes og vejledes fortsat.
”Stroller mom’s shelter” er værelser for i alt 10 hjemløse kvinder og deres børn, som allerede lever på gaden. Nogle af kvinderne er selv født på gaden og har levet hele deres liv der, men når et barn et i vente eller barnet allerede er født tilbydes/forceres kvinderne til at bo på shelters (væresteder). Med andre ord barnet tvangsfjernes, hvis moderen ikke indvilligere i at flytte på et shelter.
Under deres ophold vil kvinderne modtage undervisning i forskellige kompetencer som IT, håndarbejde, sundhed, madlavning og ernæring, jobansøgning med flere. Kvinderne skal også deltage i forskellige ”work shops”, hvor de producerer forskelligt håndarbejde, som sælges og dermed giver dem en indkomst. Desuden uddannes HIV positive kvinder i håndtering af deres sygdom og eventuelle børns HIV sygdom samt hjælpes med at komme ud af deres alkohol og/eller narkotika misbrug.
Kvinder kan efter ophold på St. Anne’s ofte finde arbejde blandt andet som tjenere, køkkenmedarbejdere, hushjælp eller rengøringsassistent, receptionister, butikassistenter, sikkerhedsvagter og syersker.
Arbejdet som volontør
Personalet på St. Anne’s gør meget ud af at volontøren er en del af personalet og ikke arbejder for at tjene personalet. Det vil sige at man får adgang til personalets faciliteter inklusiv diverse pauser. Arbejdsområdet samt arbejdstiden fastsættes i samarbejde med volontøren ved arbejdets start. Der vil være arbejde inden for kompetenceudvikling samt pasning og stimulering af kvindernes børn i den daglige creche (dagpleje). Arbejdet vil afhænge af om man er almindelig volontør eller studerende. Som studerende vil ens arbejdsgang følges tæt af child care worker Martin Gumbo.
Til studerende: Der skal betales supervisionsgebyr - se under "studerende" på hjemmsiden.


