CHRISTINE REVELL CHILDREN'S HOME
Børnehjemmet
Christine Revell Children's Home er et børnehjem, der tager sig af forældreløse, misbrugte, forsømte og forladte børn. På hjemmet bor der ca. 50 børn i alderen nul til fem-syv år. Hjemmets målsætning er at tage hånd om det enkelte barn, så barnet kan re-integreres i en pleje- eller adoptivfamilie.

Christine Revell Children's Home er en knap 40 år gammel institution, der har udviklet sig med tiden. Siden 2000 har hjemmet eksisteret som det gør i dag. Effekten af de mange års arbejde med at hjælpe hårdtramte børn, kan tydeligt mærkes. Hjemmet er enormt funktionelt og der er en livsglæde hos personalet, der smitter af på børnene. Der er ca. 20 ansat som permanent personale. Som så mange andre institutioner afhænger hjemmets faciliteter af donationer og økonomisk støtte fra nærmiljøet og hjemmet får god støtte. Bygninger og udendørsareal er holdt flot og hjemmet har meget legetøj samt andet materiale, der giver børnene muligheder for mental og fysik udfoldelse. Børnene har haft en hård start på livet og har specielle behov, som bedst muligt skal opfyldes. For at børnene får bedst mulig pleje og stimulering, så er børnene delt op i tre grupper;
Gruppe A: | "babies" | - yngre end 18 måneder. (ca. max. 15 børn) |
Gruppe B: | "toddlers" | - fra 18 måneder til to år. (ca. max. 12 børn) |
Gruppe C: | "older" | - fra to år til fem-syv år. (ca. max. 22 børn) |
Hver dag fra kl. 8-12 er de større børn i "Little Star Educare", hvor de lærer former, farver og størrelser. De har også musikaktiviteter og kunsttimer og afholder gerne små koncerter, samt fremviser hvad de har farvet og malet i kunsttimen.
Udover det individuelle arbejde, der sigter mod at opfylde børnenes specielle behov, så ligger der et stort arbejde i at sørge for børnenes heldbred. Christine Revell Children's Home har et "Medical Programme". Mange af børnene er HIV positive og en del af arbejdet i "Medical Programme" bygger på at skaffe nok midler til at forebygge sygdomme samt helbrede de børn, der er syge af HIV relaterede sygdomme. Hjemmet har en tæt kontakt til forskellige hospitaler i Cape Town. Også i arbejdet med at bekæmpe HIV-relaterede sygdomme har donationer en stor betydning, da medicin er dyrt.
Arbejdet som volontør
Christine Revell Children's Home er taknemmelig over det arbejde volontører udfører og hjemmet har altid brug for et par ekstra hænder, så hver enkelt barn kan få den opmærksomhed det netop har behov for.
Som volontør skal man vælge hvilken gruppe, man ønsker at arbejde med. Man vil dernæst indgå i det daglige program for denne gruppe. Eksempelvis vil arbejdet i gruppe A være;
Vaske bleer, forberede flasker og give flasker, give babyerne bad osv. Det forventes, at man deltager i dette arbejde - derudover er der selvfølgelig stimulation og leg med babyerne altså "alt det sjove", hvor det handler om selv at være kreativ og give mest mulig glæde til børnene. Som sagt har Christine Revell Children's Home rigtig gode faciliteter for leg og lærdom, og det giver gode muligheder for at være kreativ som volontør.
En normal arbejdsdag er ca. fra kl. 8 til 17 med frokost pause kl 13-14. Man skal medbringe sin frokost, da hjemmet ikke har mulighed for at give frokost. Onsdage har volontører fri. Christine Revell Children's Home kræver som minimum et ophold på to måneder. At tage ferie-fri under sit ophold er muligt efter de første 8 ugers arbejde.
Christine Revell Children's Home - "Building brighter Futures"
"På Christine Revell Children's Home er vores mål at skabe og opretholde et nærende og
stimulerende miljø, hvori børn bliver sunde både psykisk og fysisk. Vi gør vores bedste for
at give børnene den kærlighed og omsorg, som de så desperat har brug for, samtidig med en
god portion diciplin. Vores ultimative fokus er at give børnene et sikkert og permanent hjem,
der kærligt vil tage sig af barnet."


