Nikolaj - Christine Revell Childrens Home
Nikolaj var 4 måneder på Christine Revell Childrens Home fra September til December 2007
En alm. arbejdsdag:
Vi stod op lidt i otte hvorefter vi tog de såkaldte minitaxier ind til banegården, hvor vi skulle tage toget ud til børnehjemmet. Der gik vi igang med at underholde børnene med spil og lege, som de ansatte havde sørget for at de skulle lege med. Det var egentlig det samme hver morgen og hvis vi gav dem noget nyt legetøj, kom en ansat og det fra dem, da der var noget bestemt de skulle lege med. Så variation var der ikke meget af.
Ved elleve tiden skulle børnene have mad og vi hjalp dem med at spise. Derefter kom deres middagslur kl. tolv, og vi hjalp dem op i seng. De sov to timer hvorefter vi skulle vække dem og hjælpe dem på toilettet. Bagefter var de ude og lege to timer hvilket var godt nok, dog var der nogle dage hvor at vi kun fik lov til at tage nogle stykker med ad gangen, hvilket vi ikke fik nogen forklaring på hvorfor. Men det var rigtig sjovt at lege med dem udenfor, da børnene var rigtig glade og hyggede sig. Det var dejligt at se børnene glade, smile og grine. Nogle gange var de kede af det, men så tog man det bare op og trøstede dem. Ved fire tiden tog vi dem ovenpå hvor de kom i bad og i deres nattøj, hvilket vi hjalp dem. Derefter var vores arbejdsdag slut og vi var som regel hjemme ved fem-seks tiden.
Alt dette var en kæmpe udfordring og jeg fik rigtig mange nye indtryk og indblik i andres liv, så selvom selvstændigheden udeblev nogle gange, da vi ikke fik lov, fik jeg rigtig meget ud af opholdet. Jeg faldt for Cape Town, den Sydafrikanske kultur og mentalitet. Der var ingen ubehagligheder, udover selvfølgelig tyven/vagten der var inde i vores lejlighed om natten.
Er rigtig glad for at jeg tog valget og også udfordringen i at arbejde som frivillig på et børnehjem. Det lærte jeg rigtig meget af.


